Katja.jpg

Designhitz v/ Katja Hitz

 

Min passion er indretning, design og arkitektur og jeg værdsætter kvalitet i både materiale og udformning. Jeg er optaget af at skabe funktionelle og æstetiske rum, hvor mennesker trives og som afspejler stedets/virksomhedens identitet. Jeg tænker rum indefra og arbejder med brugerne i centrum og ser et stort potentiale til forandring og nytænkning gennem design og arkitektur.

Jeg er uddannet indretningsarkitekt/rumdesigner fra Danmarks Designskole (nu Kunstakademiets Designskole) og arbejder undersøgende og struktureret i en procesorienteret metode. Jeg har arbejdet som freelance indretningsarkitekt i mange år, bl.a. for Tegnestuen Vibeke Brinck samt i egen selvstændig virksomhed og mine projekter spænder vidt, fra privat indretning til større erhvervsprojekter.

Jeg har stærke kompentencer indenfor plandisponering, skitsering, detailindretning samt projektstyring og kan give en både kompetent og personlig rådgivning.

Jeg arbejder i 2D AutoCad, Revit Architecture, InDesign, Photoshop samt Officepakken.

Jeg udfører både opgaver som inspirationsmøde på stedet og projekter udført på tegnestuen som design- og indretningsforslag med færdigt tegningsmateriale, som plan, opstalter samt materiale- og produktvalg.

Inspirationsmøde er på max. 3 timer til 750,- i timen ex. moms.

For efterfølgende projekt aftales pris.